Høng Gymnasium og HF
Velkommen > Om skolen

Om skolen

Plads til den enkelte
Høng Gymnasium er en lille skole med ca. 200 elever og 30 lærere. Derfor kender de fleste hinanden, når der er gået et par måneder. Vores elever kommer fra alle egne af landet og har vidt forskellige baggrunde. Vi synes, det er en kvalitet, at vi kan være forskellige og alligevel respektere hinanden.

Det særlige ved Høng Gymnasium er det nære skolemiljø
På Høng Gymnasium lægger vi vægt på fællesskabet, og det påvirker vores måde at omgås hinanden på i hverdagen. Vi synes, det er vigtigt at have tid til at være sammen og at lære at forstå hinanden. Det er vigtigt for os, at de menneskelige sider udvikles sideløbende med de faglige. Det er bl.a. derfor, vi holder morgensamling fire gange om ugen.



Kosteleverne er med til at give skolen dens særpræg
Mange elever er kostelever. Derfor opstår der mange tætte venskaber på tværs af klasser og skoleformer. Og dageleverne besøger også flittigt eleverne på kostafdelingen. Det giver liv på skolen også efter almindelig undervisningstid.

Hverdagen
Undervisningen er selvfølgelig det allervigtigste. På Høng Gymnasium foregår undervisningen i en rar atmosfære, og der er et godt studiemiljø.

De fleste dage følger du et almindeligt skema. Selvom undervisningen er opdelt i forskellige fag, tilrettelægger vi den sådan, at du oplever skolegangen som en helhed.

Der er også dage eller uger, hvor du arbejder under friere og mere selvstændige former med forskellige emner eller projekter. IT er en naturlig del af undervisningen.

I løbet af året har vi forskellige arrangementer, som supplerer den daglige undervisning. F.eks. sportsdage, fællestimer med aktuelle emner, skolekomedie og musikalske arrangementer.

Da Høng Gymnasium er en lille skole, er der rige muligheder for, at den enkelte kan være med til at præge hverdagen. Eleverne har et elevråd, der er repræsenteret i skolens bestyrelse, og eleverne er desuden med i en række udvalg på skolen.

Undermenu